Skip to main content

GlyptoteketGlyptoteket logo

Historien om det latinske alfabet

STX – Almen Sprogforståelse og Oldtidskundskab

Undervisning på Glyptoteket til Almen Sprogforståelse og Oldtidskundskab

Et forløb om hvordan mennesker har kommunikeret gennem tiden, og hvordan det alfabet, vi bruger i dag, er blevet til.

'Historien om det latinske alfabet'er et undersøgende undervisningsforløb om alfabetets historie. Med udgangspunkt i Glyptotekets oldtidssamlinger følger vi skriftens tusind år lange historie frem mod det latinske sprog og alfabet. Undervejs indtager vi rollen som sprogforskere: Vi leder efter spor, aflæser mønstre og undersøger den centrale rolle, tegn og skrift har spillet i menneskets kommunikation og samfund – både i fortiden og i dag.

Eleverne prøver selv kræfter med verdens første skriftsprog, kileskriften, og efterligner oldtidens skriveres teknikker. Sammen forsøger vi at tyde gravinskriptioner på etruskisk og afrunder forløbet med at oversætte latinske indskrifter i Glyptotekets festsal.

Forløbet henvender sig særligt til AP-hold, der ønsker at arbejde med sproghistorie og at styrke elevernes analytiske færdigheder og sproglige kreativitet.

Når du booker forløbet online, må du meget gerne notere, hvad klassen har arbejdet med før besøget.

Praktisk information

Fag

Almen Sprogforståelse og Oldtidskundskab

Målgruppe

STX

Varighed

1,5 time.

Antal

Maks. 30 elever.

Pris

650 kr. 

Book dit forløb her på hjemmesiden min. 7 dage før den ønskede dato. Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.

Undervisning på Glyptoteket

Forberedelse

Download materialer til forløbet

Retningslinjer til undervisningsforløb på Glyptoteket

Glyptotekets retningslinjer

Vær med til at passe på vores skulpturer og malerier. Du kan downloade vores retningslinjer her.

DownloadDownload

Glyptoteket tilbyder undervisning til alle aldersgrupper og klassetrin

Undervisning 0226 Glyptoteket © 2025 Ana Cecilia González

Find det helt rigtige forløb for dig og din klasse.

Undervisning 0228 Glyptoteket © 2025 Ana Cecilia González

Vi tilbyder en række undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i Glyptotekets samlinger, og som er skræddersyet til klassetrin og fag.

Nyhedsbrev for skoler og institutioner

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få informationer om kommende udstillinger, forløb og andre tilbud til skoler og daginstitutioner.

Tilmeld