Degas – I kunstnerens fodspor
3.-6. klasse – Billedkunst og dansk

Et sanseligt undervisningsforløb om at øve sig, fordybe sig og være i proces over længere tid – ligesom den franske kunstner Degas.
Degas – I kunstnerens fodspor er et kreativt og fantasifuldt undervisningsforløb. Ved hjælp af lydvandring, historiefortælling, sansning, tegning og indlevelse gennem krop og leg, hensættes eleverne til 1800-tallets Paris, hvor maler og billedhugger Edgar Degas fandt motiver og inspiration til sine værker af balletdansere og kroppe i bevægelse. På forløbet undersøges Degas motiv og metode, og eleverne prøver selv kræfter med skitsetegning og billedkomposition. Materialet, som eleverne producerer undervejs, kan danne afsæt for yderligere bearbejdning af motiv, komposition og personlig billedfortælling hjemme på skolen.
Når du booker forløbet online, må du meget gerne notere, i hvilken sammenhæng klassen besøger Glyptoteket med.
Praktisk information
Fag
Dansk og billedkunst.
Målgruppe
3.-6. klasse.
Varighed
1,5 time.
Antal
Maks. 30 elever.
Pris
650 kr.
Book dit forløb her på hjemmesiden min. 7 dage før den ønskede dato. Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.
Åben skole
Frem til sommerferien 2025 kan skoler i Københavns Kommune booke forløbet gratis gennem Åben Skole. Skriv ‘Åben Skole 2025’ i kommentarfeltet, når du booker online. Obs. Der er et begrænset antal Åben Skole-forløb. Bookes efter ‘først-til-mølle’.

Forberedelse
Download materialer til forløbet

Glyptotekets retningslinjer
Vær med til at passe på vores skulpturer og malerier. Du kan downloade vores retningslinjer her.
Glyptoteket tilbyder undervisning til alle aldersgrupper og klassetrin

Find det helt rigtige forløb for dig og din klasse.

Vi tilbyder en række undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i Glyptotekets samlinger, og som er skræddersyet til klassetrin og fag.

Nyhedsbrev for skoler og institutioner
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få informationer om kommende udstillinger, forløb og andre tilbud til skoler og daginstitutioner.
Tilmeld