Picnic har åbent i løbet af alle museets åbningsdage fra tirsdag til søndag og er placeret lige ved den smukke Vinterhave. Her serveres der velsmagende frokostanretninger, desserter, kaffe og andre drikkevarer.

Bemærk venligst, at der skal betales entré til Glyptoteket for at besøge Picnic.

Åbningstider
Picnic er åben 10-16.30 tirsdag-søndag (køkken: 11.30-15.00).

Picnic har åbent for aftenservering torsdag aften 17-19.30
(kl. 15-17 er det kun muligt at få drikkevarer og kage).

Aperitivo
Hver torsdag i oktober og november kl. 16.00-17.00.
Picnic byder på to glas for ens pris på øl og vin.

 

Book bord

Bordbooking er muligt til frokost på hverdage og torsdag aften.

Køkkenet er åbent kl. 11:30-15:00 og 17:00-19:30 torsdag aften.

Reservér bord her

Større grupper

Kontakt os venligst på picnic@glyptoteket.dk, hvis du ønsker at booke større selskaber end 7 personer. Her kan vi tilbyde en fast selskabsmenu.

Mailen er bemandet indenfor almindelig arbejdstid mandag-torsdag.

 

Julemiddag på Glyptoteket - Blodrød jul

Kom med til et oplæg, hvor vi udforsker juletraditionernes rødder, og nyd efterfølgende en blodrød julemiddag i museets café, Picnic.

Læs mere og køb billet

Om Picnic

Da Carl Jacobsen åbnede Glyptoteket i 1897, var formålet ikke kun at give københavnerne et nyt kunstmuseum. Det var også at give dem en oase med Vinterhaven som det frodige omdrejningspunkt, der skulle give hver enkelt gæst en mulighed for at koble af fra hverdagen og gøre besøget til en uforpligtende nydelse.

Derfor kan du på Glyptoteket holde ”picnic” i det grønne hele året – også selvom vejret er gråt og ubarmhjertigt udenfor. Navnet på museets café er ligeledes inspireret af Glyptotekets stærke franske forbindelse: Carl Jacobsens store samling af franske skulpturer og sønnen Helge Jacobsens omfattende samling af franske, impressionistiske malerier. Derfor er det helt oplagt, at caféens navn skulle findes i det franske sprog (pique-nique på fransk, senere picnic på engelsk).

Picnic bestyres af topkokken Lasse Askov, der har mere end 15 års erfaring med arrangementer og gæster. Tidligere prægede han den københavnske restaurantscene og blev blandt andet tildelt en Michelin-stjerne i 2009 på restaurant Kokkeriet. På Picnic leverer han moderne mad fremstillet af de bedste råvarer i menuer, der ændrer sig efter årstiden.

”… oplagt, hvis man savner følelsen af at være på en eksotisk rejse et frodigt sted med palmer og lunt vejr” – Politiken

”… en museumscafé i topklasse” – Berlingske

Læs mere +

Følg med på Instagram på @picnic_paa_glyptoteket.

Handicapforhold

Glyptoteket er en gammel bygning underlagt fredningsforhold, som gør, at museet ikke er optimalt indrettet til fx kørestolsbrugere. Det betyder blandt andet, at der desværre er trapper op til caféen. Vi gør naturligvis, hvad vi kan for at gøre caféen så tilgængelig som mulig for alle. Derfor beder vi alle kørestolsbrugere om at booke bord i caféen forud for jeres besøg senest en dag i forvejen og anføre i kommentarfeltet ved booking ’kørestolsbruger’.

Book bord her

Middage og receptioner

Hold et flot arrangement for din virksomhed helt tæt på årtusinders kunst.
Glyptotekets sale kan danne ramme om elegante gallamiddage, prisfester og receptioner for op til 500 gæster.

Bemærk, at det ikke er muligt at holde private arrangementer som fx bryllup på Glyptoteket.

For virksomheder

Glyptotekets smukke kulturhistoriske bygning rummer et hav af muligheder. Fra de små intime arrangementer til de storslåede receptioner for op til 500 gæster.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Kalender

Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.